I forbindelse med støttende samtaler til 15-17 årige:
Når vi har med mindreårige elever at gøre, er det naturligt at spørge, om vi kan behandle – ofte ret følsomme – personoplysninger om eleven uden samtykke fra en forælder. I nogle tilfælde kan det være af afgørende betydning for eleven, at samtalerne med psykologen afholdes uden at forældrenes inddrages. Dette kan være udslagsgivende for, at eleven har mod på at fortælle om forhold i hjemmet eller andre emner, som er svære at tale om. I disse tilfælde kan vi som udgangspunkt godt nøjes med elevens eget samtykke, da Datatilsynet i deres vedledning om samtykke skriver:
”Om barnet selv kan give samtykke, afhænger af en konkret modenhedsvurdering. Den dataansvarlige skal derfor konkret vurdere, om barnet har tilstrækkelig modenhed og forståelse til selv at give samtykke. Normalt vil et barn på 15 år være tilstrækkelig moden til at kunne give samtykke på egne vegne.”
Der har været konkrete sager – f.eks. om Børns Vilkår (”Børnetelefonen”), hvor Datatilsynet endda har godkendt behandling af personoplysninger uden forældresamtykke for børn i aldersgruppen 10-15 år, ud fra en betragtning om, at ordningen varetager en samfundsmæssig interesse i at sikre børns trivsel. Det samme kan siges om UPCNs frivillige rådgivningstilbud til eleverne på ungdomsuddannelser.
Der kan forekomme enkelte sager, hvor det vurderes, at forældrene bør inddrages – f.eks. ved mistanke om alvorlige psykiske diagnoser – og det vil da være psykologen, der foretager denne konkrete vurdering.
Underretningspligt
Det er desuden relevant at gøre opmærksom på underretningspligten, som i særlige tilfælde tilsidesætter tavshedspligten:
Jf. Servicelovens § 153 har personer i offentlig ansættelse en skærpet pligt til at underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold, overgreb eller anden form for alvorligt omsorgsvigt.